JULEMARKED 2019

OPSKRIFTER 2019

på fiskesuppe med fiskeboller og rejer

Fond :

1 – 1,5 kg ben fra Aborre og Gedde

1 liter vand

2 porrer og 3 bladselleri og 4 fed hvidløg (Alt hakkes fint)

2 dl Hvidvin (ikke nødvendig men det er godt)

Det hele koges i nøjagtig 20 minutter ved svag varme (Husk at skumme fonden flittig)

Efter 20 minutter sigtes fonden gennem en finmasket si.

Fiskeboller :

500 g Gedde

1 æg og 2 dl mælk og 0,5 dl hvedemel og 0,5 dl kartoffelmel og 1 lille løg.

Det hele hakkes med fin skive to gange og røres godt sammen hvorefter det smages til med salt og peber,

Bollerne formes med en teske eller en bollesprøjte og koges i letsaltet vand 4 til 5 minutter.Bollerne er færdige når de kommer op fra bunden.

Suppen

8 dl fiskefond (undlades hvidvinen så tilføj 2 dl fiskefond)

1 lille løg, 1 fed hvidløg og 1 porre (alt hakkes fint)

2 – 2,5 dl fløde eller hvidvin

Løg og hvidløg sauteres til de er blanke, så tilsættes fond og evt hvidvin.

Det hele bringes til kogepunktet og blendes hvis man ikke ønsker “klumper” i suppen.

Tilsæt så fløde og lad det simre i 2 minutter

Smag til med salt og peber og eventuelt Revet citronskal.

Server med gedde-fiskeboller og rejer.

De lækre friturestegte Aborrestrimler og fiskesuppen blev hurtig efterspurgt på Vestermølles julemarked.

Dybstegte Aborre Strimler:

Aborre fileterne skæres i strimler ( ca 5 af hver filet ) og de vendes i en dej bestående af 100 gram mel – 1,5 dl god øl – lidt bagepulver –   salt og 2 æg

hvorefter de steges i 150 til 180 grader varm olie ganske kort tid. 

 

Velbekomme fra Skanderborg lystfiskerforening.

Permanent link til denne artikel: https://www.sandarten.dk/wp/?p=501883