Fiskevande

Skanderborg Lystfiskerforenings fiskevand

    Skanderborg Sø

640x360-foreningsbaaden-002Skanderborg Lystfiskeforeningen har fiskeretten på kommunens del af søerne. Fiskeretten gælder fra søens bred til søens midte. De pågældende områder er angivet med blåt. Fiskeretten giver kun adgang til lystfiskeri, hvorved forstås: medning, kolpning, dypning, spinning, blinkning og andet almindeligt anerkendt fiskeri med eller uden stang. Alt andet fiskeri, således også fiskeri med flydere, brikker, faste snører eller lignende hvor fiskeredskabet forlades under fiskeriet er forbudt.

For god orden skyld skal det nævnes at vi også har fiskeretten til det meste af Vester Mose, Døj Sø og Lillesø.

Bestyrelsen opfordrer til altid at genudsætte Gedder og minder om at der pr dag kun må hjemtages en Sandart til middagsbordet.

Ringkloster å

ringkloster_aa_fiskekort_018

Mellem Hylke og Båstrup drejes til højre af Teglumvej. Forsæt til ejendomme ved kortets P mærke og parker foran ejendommen. Jægere skal respekteres på området og veje selvfølgelig ikke spærres.

Der må fiskes mellem de to pile på den side af åen hvor pilene er placeret.

Ringkloster å er med kraftig sivvækst og megen grøde. Fiskene er brasen, skaller og ål men der kommer en ørred forbi en gang imellem.

 men der er også gratis vand i nærheden :

Gudenåen fra Randers til Frisenvold laksegård.

Dette stykke af Danmarks eneste flod besøgte jeg den 6. marts 2005 for at se hvordan dette gratis stykke fiskevand ser ud. Om der er fisk ved jeg ikke (dog mødte jeg fiskere der sidste weekend havde haft gevinst og jeg hørte om fangster af både gedder, sandart og grønlændere), men det er et fint stykke med plads til
både flue, orm og blink.

Jeg besøgte stykket mellem Nørreå og Frisenvold laksegård og det tog ca. en time at gå det igennem uden at fiske (frosten fik fluen til at ligne en druknet fjer.)

Der er masser af plads på vandet og det tager kun 45 minutter fra Skanderborg. Kør op af motorvejen til afkørsel 40. Derfra tilbage over motorvejen vestpå mod Langå. Der er god parkering ved Randers Motocross banen lige efter at du passerer over Nørreåen.

Prøv det, det er gratis!

Mossø

Der har ofte været snakket om at det ikke var muligt at komme til at fiske i Mossø. Det er ikke helt rigtig, Skov og Naturstyrelsen har to ganske små stykker søbred hvorfra det er tilladt alle at fiske, og det er også gratis.

mossoe_500

 

[important] Naturstyrelsens hjemmeside indeholder en række oplysninger om hvor der må fiskes ganske gratis i Naturstyrelsens søer.Se godt efter på deres hjemmeside der er muligheder over hele landet.[/important]

 

Permanent link til denne artikel: http://www.sandarten.dk/wp/?page_id=5